Forskningsblog: Danmark, Norden og Den Internationale Studiekonference

Det sene­ste år eller halvan­det har jeg arbej­det on/off med et side­pro­jekt om forhol­det mellem Danmark, Norden og den inter­nationale studie­kon­fe­rence i mellem­krig­sår­ene. Sidste år skrev jeg et længere konfe­ren­ce­pa­pir, som udfor­skede nogle dimen­sio­ner af de inter­nationale netværksak­ti­vi­te­ter, som det køben­havn­ske Insti­tu­tet for Histo­rie og Samfund­s­ø­ko­nomi (IHS) begyndte at deltage i efter dets opret­telse i 1927. Dét har jeg nu forsøgt at koge ned til et blogind­læg med titlen “The Scan­di­navian Center: Denmark and the Early Years of Inter­national Studies under the League of Nations”, som folkene bag AU-forsk­nings­pro­jek­tet The Inven­tion of Inter­national Bureaucracy har været venlige at lægge hus til.

Insti­tut­tet i Køben­havn, som blev opret­tet som et uafhæn­gigt, samfunds­vi­den­ska­be­ligt forsk­nings­in­sti­tut på initi­a­tiv af den radi­kale uden­rigs­mi­ni­ster P. Munch, blev hurtigt en del af et indfly­del­ses­rigt netværk af uden­rigs­po­li­ti­ske tænket­anke, som bl.a. talte briti­ske Chat­ham House og ameri­kan­ske Coun­cil on Foreign Rela­tions - men altså også en række mindre og meget forskel­lig­ar­tede euro­pæ­i­ske forsk­nings­in­sti­tut­ter. Den årlige Inter­national Studies Confer­nce (ISC) var  på sin vis både et nyt slags akade­misk samlings­punkt, og et samlings­punkt for en ny slags samfunds­vi­den­skab, dvs. de “inter­nationale studier”.

Ved siden af ISC fore­gik der også en inter­es­sant og løbende spar­ring med og imel­lem perso­ner i London, New York og Paris omkring Køben­havn-insti­tut­tets idéelle rolle. I indlæg­get frem­hæ­ver jeg nogle eksemp­ler, som tyder på, at det nok for en stor del var dets ameri­kan­ske velgø­rere i Rockefeller Foun­da­tion (som også støt­tede selve ISC-samar­bej­det og en række andre tænket­anke) som skub­bede Munch-insti­tut­tet i retning af at agere som et deci­de­ret uden­rigs­po­li­tisk insti­tut, hvil­ket kan forklare hvor­for dets arbejde (udgi­vel­ser, memor­an­daer, studi­e­kredse) i stigende grad bevæ­gede sig i denne retning i løbet af 1930’erne. Pudsigt nok var det også Rockefeller Foun­da­tion, som (nok delvist af PR-mæssige årsa­ger) frem­hæ­vede vigtig­he­den for et særligt nordisk samarbejde om forsk­ning i emner såsom inter­national fred og sikker­hed.

Mit indtryk er, at mange af forskerne i Køben­havn som udgangs­punkt var noget mere opta­get at nørde med deres niche-emner i dansk økono­misk histo­rie, især ved hjælp af den mere syste­ma­ti­ske brug af store data­mæng­der, som insti­tut­tet slog sig op på - “big data”, længe før udtryk­ket - end af de “inter­nationale studier” som sådan. Men igen­nem 1930’erne blev verdens­han­del, kolo­nis­pørgs­mål og inter­national sikker­hed vigtige spørgs­mål for de køben­havn­ske samfunds­for­skere, og IHS blev altså en slags uden­rigs­po­li­tisk tænket­ank - og en væsent­lig én af slagsen - mere end halvfjerds år før DIIS så dagens lys.

Mange tak til Haakon Ikono­mou for inter­es­sen og skarp redi­ge­ring af indlæg­get, som altså kan læses lige her.

Jura­hu­set på Studi­e­stræde, hvor Insti­tu­tet for Histo­rie og Samfund­s­ø­ko­nomi i en årrække havde hjemme - i delte loka­ler. Foto: Søren Drags­bæk Holm

___

Søren Friis
friis@udenriget.dk | 22 44 90 34